Om mig
Jeg arbejder kropsligt med bevægelse, åndedræt og Yoga Nidra med afsæt i naturens rytmer og menneskets egen reguleringsevne. Min undervisning bygger på mere end 30 års personlig natur- og meditationspraksis og en dybt integreret, levet erfaring frem for teori.
Jeg er uddannet Yoga Nidra-lærer, naturterapeut og coach og har gennem mange år arbejdet med mennesker i mindre, fordybende praksisrum.
Samtidig bringer jeg en stærk professionel baggrund med mig. Til daglig er jeg administrerende direktør på NEXT Uddannelse København – en af Danmarks største uddannelsesinstitutioner – hvor jeg arbejder med mennesker, ledelse og kompleksitet i praksis.
Egen erfaring med ADHD har præget min tilgang og givet mig en særlig forståelse for uro, energi, fokus og indre regulering.
Grundlæggende handler mit arbejde om at støtte mennesker i at finde ro, retning og indre fodfæste midt i et liv i bevægelse.